Shadow
Slider

Når du går i sauna, skal du altid huske følgende for at få en god oplevelse

    Generelt: Sauna er ikke farligt, og man siger, at du også selv kan gå ud af saunaen, hvis du er rask nok til at gå ind!

  • Har du problemer med hjerte-/karsygdomme, skal du altid søge råd hos din læge først

  • Sørg for, at dit blodsukker er stabilt ved at få dine normale måltider forinden. Du må aldrig faste før et besøg i saunaen

  • Mærk efter, hvad din krop fortæller dig! Kan du ikke holde til mere, så gå ud. Du skal ikke lytte til, hvad andre siger, men lyt til din krop. Får du ondt i hovedet, bliver du svimmel eller oplever en snurren i dine hænder og fødder, så er det din krop, der fortæller dig, at nu har du fået nok

  • Når du går ud af saunaen, skal du afkøle din krop effektivt – det kan gøres ved at hoppe i havet, i en sø, i et koldtvandskar eller simpelt hen ved at gå en tur under den kolde bruser

  • Når du er færdig med den sidste tur i saunaen, og når du har kølet din krop af igen, så tag det roligt og få pulsen ned. Det er en god ide at spise lidt salt-og sukkerholdigt, og det er også godt at få noget at drikke efterfølgende. På den måde kan du undgå det, man kalder ”eftersved”

Brug ikke sauna, hvis…

Der er nogle sundhedsmæssige ting du skal være opmærksom, hvis du vil besøge en sauna. Det høje varme i saunaer sænker blodtrykket, hvilket er sundt for de langt de fleste mennesker, men hvis du i forvejen lider af for lavt blodtryk, anbefales det ikke at gå i sauna. Har du åbne sår, skal du ikke i sauna, da saunaens varme modvirker helingen. Vent til dit sår er helet op. Hvis du har pacemaker, anbefales det heller ikke at gå i de meget varme saunatyper. Vi kan dog indstille saunaen til lavere temperaturer, så det passer til dit helbred.